AOPA DMU Inviterer til Pilot Safety Days 25+26 maj på Herning Flyveplads
- en blanding af fagligt indhold og socialt samvær - også for ledsagere
N.B. Tilmelding senest d. 20. marts!
Kære AOPA DMU medlem
Som vi har informeret om i tidligere nyhedsmail, holder AOPA DMU Fly-In den 25. og 26. maj på Herning Flyveplads.
Vi har sammesat et spændende program, som byder på en blanding af aktuelle flyverelaterede emner, i teori og praksis, ny viden og hyggeligt socialt samvær. Det er valgfrit om man vil tilmelde sig 1 dag eller begge dage, f.eks. med overnatning på Vejlesøhus, Silkeborg. Der tilbydes også et program for ledsagere, med bl.a. sejltur til Himmelbjerget og besøg på Asger Jorn Museet.
Det er første gang AOPA DMU Danmark er vært ved et "Pilot Safety Fly-In", som afholdes i samarbejde med AOPA Norge, AOPA Sverige, Riskpoint Aviation, Bose og Jeppesen. Vi håber på, at det kan blive et tilbagevendende årligt event. AOPA Norge, Sverige og Island er også inviteret.
Program
Lørdag
-
Hvordan flyver du mere sikkert til private flyvepladser?
-
Dit fly's performance i teori og praksis (30 min. briefing + evt. 15 min. flyvetid).
-
Part M-Light - lempeligere vedligeholdelsesregler på vej - hvordan kan du som flyejer få mest muligt ud af de nye regler.
-
Flyvning på AVGAS UL91
-
Pilot Owner Maintenance - Hvad kan du selv udføre af vedligehold? (undervisning med eksempler og "hands on")
-
Jeppesen, Gamin og Bose deltager om aftenen, hvor de vil informere om deres produkter.
Søndag
-
Orientering om igangværende forsøg med udsendelse af vejr-, NOTAM og trafikoplysninger via UAT som kan modtages direkte i cockpittet
-
Lær om teknologien bag transponderens Mode S og videreudviklingen ADS-B 1090ES der gør det muligt at se andre fly elektronisk
-
RNAV versus RNP: Hør om nogle af grundprincipperne for bag navigation med din GPS
-
Brush up på PBN teori - nyt krav for alle med Instrumentbevis.
Efter ønske er der mulighed for at få udstedt dokumentation for gennemført kursus.
Du finder nærmere beskrivelse af program-indholdet i invitationen, se nedenstående link.
Vi planlægger at gennemføre alle ovenstående indlæg, men tager forbehold for eventuelle ændringer i programmet hvis der er få interesserede
Tilmelding
Tilmeldingsfrist er den 20. marts.
Tilmelding er kun gældende ved betaling for deltagelse og evt. hotelbooking senest den 20. marts. Betalingsoplysninger og e-mail fremgår af tilmeldingsblanketten, se nedenstående link.
Vi håber at se dig til Fly-In!
Links
Link til fuld programbeskrivelse for piloter og ledsagere
Link til Tilmeldingsformular
|