|
Orientering om havari
Giv ALDRIG fuld gas, når du flyver med lav fart tæt ved flyets stall-hastighed
Under indflyvning til landing på finale med lav fart gav piloten gas på motoren, hvorved piloten mistede kontrollen over flyet, som drejede til venstre og ned i nogle træer og buske, der reducerede nedslagskraften. Flyet er totalskadet. Piloten slog sit knæ.
Når der gives gas i et fly med én motor, der sidder i flyets længderetning med en propel, der drejer med uret, sker der følgende ved for lav fart:
Under start:
1. Flyet drejer mod venstre, fordi propellen drejer med uret (set fra piloten). Det kansammenlignes med en boremaskine, hvor boret drejer med uret som propellen på et fly.Hvis man pludselig slipper boremaskinen, vil den dreje mod uret. (mere gas = størrepåvirkning).
2. Flyet drejer også mod venstre, fordi venstre side af flyet påvirkes mere af slipstrømmen frapropellen end højre side af flyet. (mere gas = større påvirkning).
3. Flyets drejning til venstre forhindres ved at piloten træder på højre siderorspedal for at styreflyet med hjulene.
Under flyvning med lav fart tæt ved stall-hastighed:
1. Venstre vinge går ned, og flyet drejer mod venstre, fordi propellen drejer med uret. (Der eringen modstand ved hjulene på startbanen som under start, der forhindrer vingen i at gå nedog krænge til venstre).
2. Gasgivning ved lav fart tæt ved flyets stall-hastighed får flyet til at dreje mod venstre, fordivenstre side af flyet påvirkes mere af slipstrømmen fra propellen end højre side af flyet.(mere gas = større påvirkning).
3. På grund af flyets drej til venstre og den lave fart ved stall-hastigheden, mister venstre vingeopdrift og staller. (”Man taber venstre vinge”). Det går så hurtigt, at man ikke når atkompensere med sideroret. Krænge-rorene er næsten uden virkning ved så lav hastighed.
Hvordan forhindres et stall ved for lav hastighed, lav højde og ligeud flyvning:
1. Kræng eller drej aldrig.
2. Flyets næse skal sænkes til under horisonten.
3. Flyets fartmåler skal være i ”det grønne område”, (flyvefart i forhold til sætning af flaps).
4. Giv gas langsomt, når flyvefart er nået.
5. Vær opmærksom på flyets stall-hastighed, som hænger sammen med MTOM (vægten) påflyet. Jo større vægt, jo højere vil stall-hastigheden være.
6. Hold altid den korrekte finale-hastighed efter flyets håndbog. (Minimum flyets stall-hastighed x 1,3 og korrigeret for vindhastighed og temperatur).
Husk altid, at god og sikker flyvning kræver god forberedelse!
Godt nytår til alle medlemmer i DULFU
Per Horn
Formand for DULFU
|
|