|
AOPA DMU Jul 2025

Så gik det meste af året 2025 og Julen og snart Nytåret banker på døren.
Året har budt på en del udfordringer i AOPA DMU, vi måtte notere at DULFU ikke længere ville
bidrage til driften af sekretariatet. Det medførte at i Marts sagde den første medarbejder op og
senest den sidste i August. Vi har opsagt lejemålet i Aabybro og sekretariatet er nu i Ebeltoft ved
vores nyansatte Unionssekretær.
En anden stor udfordring er de urimelige krav vores piloter stilles overfor ved fornyelse af
Medical med dyre og unødvendige specialundersøgelser, vi er i dialog med Trafikstyrelsen for at
få en mere relevant tilgang til dette.
Restriktionsområder der reserveres til droner er også et stigende problem, senest ved grænsen
hvor f.eks. Tønder Flyveplads berøres i urimelig grad.
Opgaverne er mange og vi arbejder i bestyrelsen utrætteligt for at forbedre vilkårene for jer alle
Uden jeres medlemskab kunne vi ikke opnå resultater så tak for jeres støtte.
Til slut vil jeg og bestyrelsen ønske alle vores medlemmer.
En Glædelig Jul og et godt nytår
Knud Nielsen
Formand AOPA DMU
|