Nyt fra DMU #1/16 -


Nyt fra Dansk Motorflyver Union...

Aktiviteter i DMU's bestyrelse

DMU's bestyrelse holdt bestyrelsesmøde den 30. marts hvor bl.a. nedenstående emner blev behandlet:

  • DMU ATO (Approved Training Organisation): Trafik- og Byggestyrelsen har været på inspektion, der var ingen anmærkninger.
     
  • Trafik- og Byggestyrelsen (TBST): Der er afholdt et uformelt møde med TBST hvor forhold omkring udstedelse af radiobevis, kvalitetssikring af teoriprøver, udarbejdelse af BL 6-08 og påtegnelse i medical blev drøftet.
     
  • Teoriprøver: Aktindsigt i PPL(A) teoriprøve spørgsmål.
     
  • Certifikatudstedelse: DMU har rettet henvendelse til TBST om vigtigheden af at certifikater udstedes hurtigst muligt, da EASA tilsyneladende har afskaffet muligheden for at der kan udstedes midlertidige certifikater ved bestået skill test.
     
  • PPL teori spørgsmål: DMU bestyrelsesmedlem, Henrik Værø deltager i en arbejdsgruppe i TBST omkring udformning af nye PPL teoripørgsmål og behandling af klager. Der arbejdes fortsat for mulighed for afholdelse af digitale PPL teori prøver med mulighed for afholdelse i flyveklubber på aspirantens egen PC.
     
  • Luftsportens Dag 2017: DMU's bestyrelsesmedlem, Henning Romme repræsenterer DMU til møderne i KDA.
     
  • EASA høring - revision af OPS regler: NPA (Notices of Proposed Amendment) indeholder flere gode forslag. Bl.a. er tidligere stringente oxygen regler blevet erstattet af operationelle performance krav. 
     
  • EU regler/nationale regler: DMU har ad flere gange gjort TBST opmærksom på uhensigtmæssigheden i at nationale regler siger én ting og EU reglerne en anden ting. På mange områder er det reelt ikke til at regne ud hvilke regler der er gældende og på vigtige områder som f.eks. lufttrafikreglerne er det blevet så vanskeligt at finde rundt i reglerne at både piloter og flyve-instruktører er i tvivl - og sommetider er TBST også selv i tvivl. 
     
  • Personcertifikat/medical: TBST har tidligere været af den holding af hvis en pilot holder et CPL certifikat og medical "nedgraderes" til en Class II medical, er det ikke tilladt for piloten at flyve privatflyvning på sit CPL. AOPA har rettet henvendelse til EASA, som har konkluderet at det er uhensigtsmæssigt og at det vil blive rettet i næste revision af Part Medical. TBST har kontaktet Jacob Pedersen, AOPA formand og DMU bestyrelsesmedlem, telefonisk for at bekræfte at man på baggrund af EASA's tilbagemelding til AOPA nu vil tilrette sin politik med øjeblikkelig virkning, så ingen piloter kommer i klemme ved at udføre privatflyvning med en Class II medical og et erhvervscertifikat.
     
  • Flyforsikring: Der arbejdes med etablering af en ny flyforsikringsaftale. Mere herom snarest.
     
  • Intraschengen flyvninger: På en opfordring fra AOPA og DMU bekræftede TBST for 3 år siden at de ville arbejde for at få fjernet de tilbageværende restriktioner for at der kan flyves til andre Schengen lande uden at der skal opereres til eller fra særlige internationale flyvepladser i Danmark. Vores nabolande har for længst fjernet restriktioner på intra-schengen flyvninger. Da der tilsyneladende har været stilstand i sagen fra TBST side, er der nu rettet direkte henvendelse til SKAT og der er taget inititiv til et møde med SKAT, hvor også TBST forventes at deltage.

Årsberetning for 2015 finder du på DMU's hjemmeside - her kan du læse om de mange aktiviteter der pågår.

Andet nyt...

Ulovlig flyvning ved Samsø Flyveplads

Flyvepladschef, Rune Balle har rettet henvendelse til DMU om ulovlig flyvning ved Samsø Flyveplads. Vi opfordrer alle piloter til at læse her

FLYV - magasinet for alle med interesse for flyvning

Næste udgave af FLYV  udkommer i slutningen af april. Hvis du ikke allerede har et abonnement kan det tegnes her